Gartnernes humør bedre

Formanden for Dansk Gartneri, Kristian Madsen, luftede gryende optimisme indenfor erhvervet efter regeringens seneste meldinger på foreningen generalforsamling i Nyborg.

2013 var et svært år for gartnerierne og især producenterne af prydplanter fik kniven.

Gartnerierne er tynget af højere lønninger end deres udenlandske konkurrenter og ikke mindst den såkaldte PSO-afgift på strøm, som har givet mange røde tal på bundlinjen.

Men formanden for Dansk Gartneri, Kristian Madsen, ser lys forude efter at både fødevareminister Dan Jørgensen og energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen har meldt ud, at de vil arbejde hårdt på at få erhvervets udgifter bragt ned.

Dels vil de finde en måde at kompensere for den høje PSO-afgift, som ikke strider mod EUs regler.

Dels har regeringen bevilget ekstra 15 millioner kroner til miljøteknologi på gartnerierne, så der i 2014 er afsat ialt 30 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt