Lange køer i Odense: Godt og dårligt nyt til bilister ved afkørsel 52

Der er tirsdag morgen både godt og dårligt nyt til bilister, der benytter motorvejsafkørsel 52 og Assensvej i det sydvestlige Odense.

Opdatering: Der har tirsdag morgen været lange køer flere steder i området, eksempelvis på Hvidkærvej (se billedet øverst i artiklen), hvor trafikken er gået meget langsomt fremad. 

Arbejdet med at ombygge til- og frakørsel 52 Fynske Motorvej ved Odense SV til et såkaldt dynamisk ruderanlæg går nu ind i en ny fase. Der betyder fra tirsdag morgen nye ændringer for trafikken i området.

Entreprenørmaskiner og vejarbejdere knoklede på højtryk op til klokken seks tirsdag morgen for at blive klar med nye veje for trafikanerne.

Den gode nyhed er, at to motorvejsafkørsler blev åbnet tirsdag morgen klokken seks. Så nu er der i alt tre åbne afkørsler. Den eneste afkørsel, der fortsat er lukket, er afkørslen mod Sjælland.

Den mindre gode nyhed er, at Assensvej blev ensrettet fra mandag aften, så det ikke længere er muligt at køre fra Bellinge mod Odense.

Kort over de trafikale forhold i anlægsfase 3
Kort over de trafikale forhold i anlægsfase 3
Foto: Vejdirektoratet

Vejdirektoratet har i stedet skiltet med omkørsel. De nye ændringer vil vare de næste små to måneder.

Omkørselsruten for Assensvej ensrettet mod syd
Omkørselsruten for Assensvej ensrettet mod syd
Foto: Vejdirektoratet

Projektet for ombygningen er udarbejdet i tæt samarbejde med Odense Kommune, hvilket også gælder planerne for trafikafvikling i ombygningsperioden.  

Omkørselsruten fra nord for motorvejen mod E20Ø
Omkørselsruten fra nord for motorvejen mod E20Ø
Foto: Vejdirektoratet
Omkørselsruten fra syd for motorvejen mod E20Ø og E20V
Omkørselsruten fra syd for motorvejen mod E20Ø og E20V
Foto: Vejdirektoratet

 

Find mere information

 

Oversigt

    Oversigt