Golfbestyrelsen gik af

En ordinær generalforsamling hos Odense Eventyr Golf Klub blev alt andet end ordinær.

Tirsdag aften var der ordinær generalforsamling i Odense Eventyr Golf Klub, men generalforsamlingen fik en noget anderledes afslutning end forventet.

I klubben, der i over 20 år, har haft samme formand i alle årene og har haft ro omkring bestyrelsesarbejdet, må indstille sig på nye tider, fordi den samlede bestyrelse inklusive formanden valgte at gå af.

1. maj er der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordnen er at vælge ny bestyrelse.

Habilitetsproblemer

Generalforsamlingen forløb ellers roligt, indtil punktet omkring valg til bestyrelsen.

Her valgte områdedirektør i Nykredit Odense, Jens Østergaard, som er primær finansieringskilde til banen, at opstille sin samlever Anette Pihl Nielsen.

Det mente den siddende bestyrelse var en person med for tætte relationer til baneejer Niels Thorborg, som klubben fortsat forhandler om en ny aftale for de kommende år.

Derfor ville det ikke være muligt at have en bestyrelse, der alene arbejdede for klubbens medlemmer, uden habilitetsproblemer i forhold til baneejer.

Bestyrelsen valgte derfor at tage den kritik som Jens Østergaard også fremkom med på den ekstraordinære generalforsamling i december måned, til efterretning og valgte altså at give mulighed for at nye og friske kræfter kan komme til.

Odense Eventyr Golf Klub er Danmarks 4. største golfklub med næsten 1.600 medlemmer.

Oversigt

    Oversigt