Hvis du er jobsøgende, er du måske vant til at sende en mail med en traditionel ansøgning og et CV.
Men det trygge og sikre valg bliver i højere grad udfordret, og derfor kan det være en fordel at ændre taktik.
Det er nemlig i større grad end tidligere blevet en attraktion hos flere danske virksomheder at bruge video i deres rekrutteringsproces. Det bekræfter Salling Group, Jysk og GF Forsikring.
- Det er en god måde at se, om folk kan sælge noget. Derfor bruger vi det ofte i vores ansættelsesproces, siger Lene Houe, der er HR-ansvarlig i Jysk.
Det er en proces, hvor man skal få kogt dét ned, man føler, man selv kan bidrage med. Det gjorde mig mere sikker på den vare, jeg solgte, som var mig selv
Sidste år stillede mange modige jobsøgende op foran TV 2/Fyns fotograf for at sælge sig selv til en kommende arbejdsgiver på Jobmesse Fyn.
Mette Andersen er en af dem, der deltog og sammen med TV 2/Fyn lavede en jobvideo og fik et job.
- Da jeg stod ved TV 2/Fyn på jobmessen, gav det mig et skub til at komme i gang. Men jeg så også på LinkedIn, hvordan flere og flere begyndte at lægge videoer op, så jeg kunne godt se, at det begyndte at være vejen frem, fortæller Mette Andersen.
Jobvideo med kant
Min video blev delt omkring 3.000 gang på de sociale medier. Derudover fik jeg mange kontakter, henvendelser og gik til en del kaffemøder
- Jeg mener, at man kan bruge en video til alle ansøgninger. Men det er vigtigt, at man gør sig klar over, hvilken virksomhed man søger. For ligesom en traditionel ansøgning skal videoen også tilpasse sig den virksomhed, man søger. Man kan ikke lave en standardvideo uden at lave sit forarbejde, siger Mette Andersen.
Hun brugte linket fra TV 2/Fyn i de ansøgninger, hun sendte. Men videoen fra TV 2/Fyn gav hende også inspiration og mod til at lave sin helt egen video.
- Min video blev delt omkring 3.000 gang på de sociale medier. Derudover fik jeg mange kontakter, henvendelser og gik til en del kaffemøder, siger Mette Andersen.
- Det er en proces, hvor man skal få kogt dét ned, man føler, man selv kan bidrage med. Det gjorde mig mere sikker på den vare, jeg solgte, som var mig selv, siger Mette Andersen.
1. maj blev hun ansat som jobkonsulent i Slagelse Kommune Jobcenter, hvor hun i dag pendler fra Nyborg til arbejde.
- Da jeg stod foran TV 2/Fyns kamera, var det grænseoverskridende, men dét var springbrættet, der gjorde, at jeg brugte linket og min egen video i mine ansøgninger efterfølgende, siger hun.
9 ud af 12 i job
Sidste år var der mulighed for at lave en personlig jobvideo hos TV 2/Fyn på Jobmesse Fyn, hvor studievært Frederik Roland gav tips og tricks.
TV 2/ Fyn har været i kontakt med 12 af de deltagere, som medvirkede. Ud af dem har ni personer nu fået job.
Jobmesse Fyn løber af stablen torsdag den 20. september fra klokken 10 til 15 i Odense Congress Center.