De danske mesterskaber i boksning blev afholdt fredag og lørdag i Fritidscentret i Varde.
Og efter lørdagen finaler kan Mikkel Nielsen og Rie Ahm Hugger nu kalde sig danske mestre anno 2014.
Rie Ahm Hugger sikrede sig titlen i letvægt hos kvinderne, da hun sejrede på point i en tæt kamp mod Sarah Mansour fra Nykøbing Falster BK.
Mikkel Nielsen forsvarede sit danske mesterskab og kan nu kalde sig dobbelt dansk mester i weltervægt. I finalen mødte han Bartek Andrejczak fra Kvik Ballerup.