H.C. Andersen Festivals klar med programmet

I dag blev programmet offentliggjort for sommerens H.C. Andersen Festival. Og der er store ting i vente, lover arrangørerne.

Programmet til dette års H.C. Andersen Festivals er igen meget varieret og alsidigt, og byder på muligheder for en lang række kulturoplevelser med teater, kunst, musik og humor. Det fortalte arrangørerne, da programmet i dag blev offentliggjort.

Festivalen åbner den 21. august med åbningsshow med Tip Toe Bigband og andre kendte kunstnere.

Det internationale er et fokusområde, og der er kunstnere for 10 lande repræsenteret i år. Blandt de internationale gæster er i år blandt andet en tegner fra det japanske filmstudie Ghibli Museet, der laver tegneworkshops hvor man kan lære at tegne manga, Les Dudes, internationale forfattere og David og Kristian McGuire.

Der er også muligheder for at opleve klovnenumre med Cirque de Suitcase, kunstudstilling hvor 5. klasser udstiller deres kreative og inspirerende værker, H.C. Andersen-parade i Lotzes Have og en lang række andre kulturevents.

Derudover bliver finalen i StoryGames afviklet i Odense under festivalen.

I dag har festivaldirektør Peter Bøgholm også offentliggjort et strategisk samarbejde med Lego Education, som de ser som en løftestang for festivalens internationale gennemslagskraft.

- Jeg synes det er rigtig spændende. Vi har jo et ben omkring uddannelse i festivalen, og vil gerne gøre det internationalt. Vi lavede et forsøg sidste år med Lego Education, og det var en enorm succes. Vi tror på, at det kan blive rigtig stort, siger Peter Bøgholm.

Et andet nyt tiltag er, at 3-4.000 familier med udviklingshæmmede får deres egen dag i Kongens Have tirsdag, hvor der bliver livemusik og fest.

I Kongens Have er der desuden også 90'er-fest ligesom sidste år, og også symfoniorkesteret vender tilbage for at give koncert i haven. Derudover er der 'Danske Hits'-koncert med Johnny DeLuxe, Hardinger Band, Danseorkestret og Anne Linnet.

Også i Kongens Have er der comedy festival, hvor blandt andet Jonathan Spang, Tobias Dybvad og Jacob Tingleff optræder.

 

 

 

Du kan se hele programmet her.

Fakta om H.C. Andersen Festivals:

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt