Her bor der flest singler på Fyn

Ærø er topscorer, når det gælder antallet af enlige uden for hovedstadsområdet. Især unge mænd har det svært med kærligheden.

Både Ærø og Odense er blandt de kommuner i landet, hvor der bor flest enlige. Ser man bort fra hovedstadsområdet, er Ærø den kommune i landet, hvor der bor flest enlige i alderen 30 til 49 år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

- Når vi har valgt at kigge på denne aldersgruppe, så er det, fordi det er her, man typisk har fundet en partner eller fået børn, forklarer Danmarks Statistik.  

På Ærø er 17,7 procent i aldersgruppen enlige. Odense ligger på landsplan på en sjetteplads med 16,8 procent.

Derfor er flest mænd enlige

Det er i højere grad mænd frem for kvinder, der bor for sig selv. To ud af tre af de 30-49-årige singler er mænd, og det er en stigende tendens, at flere danskere bor alene.

- En forklaring på, at andelen af mænd, der bor alene, er højere end andelen af kvinder er, at mange børn i forbindelse med skilsmisse oftest får adresse hos moderen, lyder det fra Danmarks Statistik. 

 

Unge mænd på Ærø: Vi laver en singlefest

TV 2/FYN havde i januar besøg af to unge mænd fra Ærø. Kim Jensen og Johan Kiær fortalte, at unge mænd generelt har det svært med kærligheden på øen.

De fortalte, at de havde planer om at lave en singlefest, hvor de ville forsøge at trække unge kvinder fra fastlandet over til øen.

- Vi snakker om at lave en singlefest, hvor vi får nogle piger over, og så finder vi nogle fyre fra Ærø, der vil være med, sagde Kim Jensen, der arbejder som kok på Ærø.

 
 
Foto: Danmarks Statistik

Også Langeland og Svendborg har et højt antal enlige. Seks af de ti fynske kommuner ligger til gengæld under landsgennemsnittet på 14 procent.

Fakta

 

Oversigt

    Oversigt