Historien om Lindø: En fortælling i to dele - i bog og på tv

Fredag i næste uge udkommer bogen "Odense Staalskibsværft 1918-2012" i to bind. I den anledning sætter TV2/Fyn fokus på Lindø og historien.

Lindøværftet færdiggjorde det sidste skib i 2012 og lukkede derefter ned.  En æra med næsten 100 år som Fyns største industriarbejdsplads var slut. 

I 1918 etablerede AP Møller Mærsk Odense Stålskibsværft. I løbet af 1950erne blev den stigende produktion for stor til det mindre værft. Derfor blev Lindøværftet bygget. 

Fredag i næste uge udkommer bogen "Odense Staalskibsværft 1918-2012" i to bind. Derfor sætter TV2/Fyn nu fokus på Lindø. 

43 år på værftet

Vi har talt med Knud Christian Jensen, som efter sin konfirmation gerne ville arbejdede på værftet. Det kom han til og arbejdede der i 43 år. Han gik på efterløn, da værftet lukkede, men tvivler på at det virkelig var nødvendigt, at lukke Lindø.

- Der var masser af muligheder, men det ville de jo ikke, så det var ikke rigtig noget at gøre ved. Vi kunne jo bygge skibe til tiden. Og til lige så billige penge, som andre steder. Det vidste vi jo. Til sidst i hvertfald, siger Knud Christian Jensen til TV2/Fyn.

Var en lukning nødvendig?

I ovenstående indslag er der fokus på de to byer, som udsprang fra værftet. Fredag følger vi op på bogen med indslag, som behandler spørgsmålet om, hvorvidt Lindø egentlig behøvede at lukke.

På søndag kl 19.30 har vi redaktøren af det 900 sider store bogværk om Lindø i studiet, kulturarvschef Jens Toftegaard fra Odense Bys Museer. Hør, hvorfor han mener der manglede et forskningsprojekt og en bog om  Lindøværftets historie og dets betydning for det omkringliggende samfund. Og hør hvad forfatteren fandt i værftets arkiver, som de fik adgang til.

Oversigt

    Oversigt