Hjælp: Ærø mangler kvinder

På Ærø er der færrest kvinder pr. mand. Reelt er der knap to mænd for hver kvinde, i alderen 20 - 29 år, på Ærø. Dermed er øen det sted i Danmark, hvor der er færrest kvinder per mand.

Go´ Morgen og Go´ Aften Danmark har fredag og lørdag sat fokus på det kvinde-fattige Ærø.  Kim Jensen og Johan Kiær bor begge på Ærø, og de savner kvinder.

- Hvis du går i byen, så er der én kvinde for hver ti mænd, fortæller Kim Jensen, der er 23 år og kok på Ærø til Go´Morgen Danmark.

-  Der går noget tabt af øen. Det går ud over det unge miljø, siger Johan Kiær, der er 22 år og smedelærling på et værft på øen til Go´Morgen Danmark.

Men deres optræden på tv har nu fået kvinderne til tasterne.  Go´Morgen Danmarks facebookside er i den grad flydt over med kommentarer fra kvinder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

500 færre på seks år

Den store koncentration af unge mænd på Ærø skyldes ifølge kommunens borgmester, Jørgen Otto Jørgensen, øens navigationsskole. Her er 90 procent af eleverne mænd.

Borgmesteren har i en overgang overvejet, om øen skal have en husholdningsskole for at skabe balance i kønnene og holde på de unge.  De seneste seks år er befolkningstallet på Ærø nemlig faldet med 500 personer.

- Det er et voldsomt tal, og det er klart, at hver gang der forsvinder en borger, så forsvinder der også noget liv på øen - og nogle indtægter, siger Jørgen Otto Jørgensen.

Men borgmester Jørgen Otto Jørgensen har tillid til, at de to unge Ærø-mænds optræden i Go´Morgen Danmark kan lokke piger med hjem til Ærø.

- Det ville være dejligt. Dejligt med nye beboere og masser af børn, siger Jørgen Otto Jørgensen siger han til tv2.dk.

Læs hele historien her.

Oversigt

    Oversigt