Livet er jo en gave
31-årige Mikkel Koertz bakser med kørestolen i hjemmet i Odense. Den har været en fast del af den unge fynbos liv de sidste fire år.
- Der er ikke så meget at gøre ved det, andet end at komme tilbage, lyder det fra ham.
Mikkel Koertz er del af en gruppe på cirka 20 odenseaner i alderen 18 til 35 år, som har fået omvæltet deres hverdag som følge af en hjerneskade.
Selvom Mikkel Koertz i dag tilbringer store dele af sin hverdag i en kørestol, er han ikke utilfreds med sin tilværelse.
- Livet er jo en gave, konkluderer han.
Store hovedsmerter
Historien om Mikkels Koertz' hjerneblødning begynder i 2014. Den dengang 27-årige mekaniker døjer med hovedpine, som han er vant til på grund af misdannede blodkar i hans hjerne.
Men denne gang er hovedpinen værre end normalt.
- Jeg har en aftale med en fysioterapeuet, som jeg plejer at køre ned til, når jeg har hovedpine, fortæller han og fortsætter:
- Dernede bliver jeg så endnu dårligere. Han (fysioterapeueten, red.) går ud til min mor. Han mener, vi skal ringe efter en ambulance.
Der er ikke så meget at gøre ved det andet end bare at komme tilbage og få det bedste ud af det
De næste tre måneder tilbringer Mikke Koertz i koma på på forskllige hospitaler. Årsagen til den voldsomme hovedpine finder lægerne i hans hoved:
Mikkel Koertz har fået en hjerneblødning som følge af en operation et par dage forinden.
Genoptræning
Da han bliver udskrevet fra hospitalet står Mikkel over for en helt anden virkelighed.
- Jeg tænkte "fuck mand". Det her en drøm. Lad mig komme ud af den, lyder det fra Mikke Koertz godt fire år efter hjerneblødningen.
Hjerneblødningen har fjernet Mikkel Koertz' mest basale evner. Han har brug for hjælp til at spise og drikke. Og så har han mistet sit sprog.
Derpå følger intensiv genoptræning med talepædagoer samt ergo- og fysioterapeuter.
- Der er ikke så meget at gøre ved det andet end bare at komme tilbage og få det bedste ud af det, konkluderer han.
Mikkel Koertz høster i dag ros for sin kamp om at komme tilbage til en normal hverdag.
- Han er nået dertil, hvor han kan gå et lille stykke uden holde ved noget. Det er jo kun ved egen kamp og iver, fortæller Solveig Jakobsen, der er reabiliteringsleder på Lille Glasvej, hvor Mikkel Koertz i dag holder til.
Selvom Mikkel Koertz i dag kan gå, spise og snakke har han stadig ambitioner.
- Jeg drømmer om at komme ud og bo i egen lejlighed og få en familie, siger han.