Retten var fyldt til sidste plads i den såkaldte hundeluftersag fra Vollsmose i maj i år.
Og der kunne have været flere, hvis der ellers havde været flere pladser til alle de fremmødte.
Det var der ikke, hvilket gjorde, at politiet måtte afvise flere af de tiltaltes kammerater.
Det udløste en del vredesudbrud og uro, men det kom ikke til egentlig optøjer.
Aggressive A
Men det var tæt ved, at en af de tre tiltalte, A, var blevet eskorteret ud af retslokalet og skulle høre resten af retssagen fra et tilstødende lokale.
I forvirringen om, hvem der måtte komme ind, kom en betjent til at forhindere, at A's mor kunne komme ind, hvilket fik A helt op i det røde felt.
- Du skal fandme ikke røre min mor. Lad være med at røre min mor, lød det gentagne gange fra A, der fik en advarsel fra en betjent om, at ét udfald mere mod politiet ville udløse eksklusion fra retslokalet.
Også M fik et mindre raserianfald, fordi han ikke havde fået den frokost, hans far havde hentet til ham. M's far var i let fysisk kontakt med politiet, en simpel håndspålæggelse, da han vil give sin søn mad, og det tændte M af.
Han rejste sig og truede politet, fordi de lagde hånd på hans far. Flere tilhøre begyndte at vise deres utilfredshed, og de råbte også vredt på arabisk, men det blev ved råberiet, der hurtigt stilnede af igen.
A viste dog ved flere lejligheder et hidsigt temperament. I en af pauserne så han sig vred på politiet, og hans forsvarer, Klaus Ewald, og A's mor måtte flere gange mane den unge vrede mand til besindelse.
Både i selve retslokalet og udenfor, når A skulle eskorteres til sit venteværelse var aggressionerne tydelige, og flere gange kom A's forsvarer ham til undsætning og forhindrede en irettesættelse fra dommeren med ordene:
- A, vi havde en aftale, tag det roligt.