Hyldest til ildsjæle: De tre her kæmper om æren

Der er nu blevet sat navn på de tre nominerede til ildsjæleprisen 2016.

Mandag den 26. september bliver ildsjæleprisen uddelt for 10. gang på Odense Rådhus, hvor man hylder en frivillig social forening.

Og de tre, der er udvalgt til at kæmpe om hæderen er: 

Forældreforeningen FBU-Syd: I ForældreFristedet  kan man mødes med andre forældre, som har deres barn/ung anbragt uden for eget hjem.

Privatøkonomisk rådgivning (PROP): Projektet hjælper borgere med oprydning af dårlig økonomi, så borgerne ikke ender i en gældsspiral med ubetalte regninger og en usikker dagligdag, hvor indkøb af mad kan være en udfordring eller økonomien bliver en hindring for at deltage i sociale aktiviteter og fritidsinteresser. 

 "2 timer om ugen" er en organisation, som henvender sig til frivillige i Odense, der gerne vil støtte inklusionen af flygtninge og flersprogede børn to timer om ugen.

Prisuddelingen er en hyldest til alle, som gør en forskel inden for socialt arbejde i Odense.  Og det er de fremmødte på mandag, der skal stemme om, hvem der får prisen og æren. 

Prisen bliver uddelt mandag den 26. klokken 16-18 på Odense Rådhus. 

LÆS MERE OM ILDSJÆLEPRISEN HER

Tidligere års prismodtagere:

2015 Børns Voksenvenner

2014 Odense Ældre IT

2013 Samtaleboblen

2012 Den Fri Rådgivning

2011 Foreningen Frivillige i lokalområde 3

2010 NEFOS, Netværket for Selvmordsramte

2009 Center for Seksuelt Misbrugte

2008 Landsforeningen for udbrændte

2007 Havebæks Venner

Oversigt

    Oversigt