Ikke et ord om fynsk motorvej i finanslovforslag

Vrede og skuffelse hos det fynske erhvervsliv i dag efter udmeldingen om, at der ikke er afsat penge til udvidelse af den vestfynske motorvej i regeringens finanslovs-forslag.

Lange køer og masser af trafik-uheld er hverdagskost på den vestfynske motorvej. 

Et tredje spor på motorvejen rundt om Odense var også ét af de helt store trafikønsker for en stribe fynske lokal- og nationalpolitikere.

quote Jeg er meget skuffet, og jeg synes, det er dårlig timing

direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt

Men de fik altså en lang næse. 

- Jeg er meget skuffet, og jeg synes, det er dårlig timing, at man vælger at se bort fra denher strækning, siger direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, til TV 2/FYN og tilføjer:

 

quote På Fyn er det en ubetinget vækstbremse, at vi ikke får løst det tredje spor her og nu

direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt

- På Fyn er det en ubetinget vækstbremse, at vi ikke får løst det tredje spor her og nu.

Nyt motorvejsprojekt overhaler

Projektet ligger klar i en skuffe.

Men den strækning, der bliver tilgodeset i Jylland, springer 10 andre projekter - inclusive det fynske - over.

Alle projekter, der er længere i den lange proces, fra trafikproblemet opdages til dronningen kan klippe snoren.

Strækningen ved århus skal nu igennem en forundersøgelse, en vvm-undersøgelse og vedtages ved en anlægslov.

Alle de led er den fynske vejstrækning igennem.

Men nu ser det altså ud til, at bilisterne må leve videre med de mange trafikale udfordringer også i de kommende år.  

quote Vi har kigget på Danmarkskortet og fundet den værste flaskehals lige i øjeblikket, og det er strækningen mellem Aarhus og Skanderborg

trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen

- Vi har kigget på Danmarkskortet og fundet den værste flaskehals lige i øjeblikket, og det er strækningen mellem Aarhus og Skanderborg, og så har regeringen sat handling bag ordene om at få bygget seks spor, siger trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.

Mere trafik i vente på Vestfyn

I følge  Vejdirektoratets trafikprognose for den vestfynske motorvej bliver trafikmængden  nemlig ikke mindre.

Sidste år kørte 59830 biler i døgnet  på motorvejen

I 2030 vokser tallet til 70.000 biler i døgnet. *

Alligevel var den hårdt trængte vestfynske motorvej ikke nævnt med ét eneste ord i regeringens finanslovsudspil, der blev præsenteret i dag. 

Hos DI Fyn mener formanden Poul Strandmark, at Fyn har satset på for mange heste. Udover det tredje spor på motorvejen er der timedrift på jernbanen, letbane og supersygehus - alle milliardprojekter. 

quote Der har ikke stået et enigt Fyn og haft en ting som første prioritet

Formand for DI Fyn

- Der har ikke stået et enigt Fyn og haft en ting som første prioritet. Der har været mange ting i spil, siger Poul Strandmark.

Regeringen lover dog at skaffe penge til den fynske motorvej på et tidspunkt:

- Så hurtigt som overhovedet muligt. Og hvis det lykkes at få skrinlagt timemodellen på jernbanen, kan det gå hurtigere, siger trafikordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.

Her kan du læse mere om regeringens finanslovforslag

 

Lars Løkke Rasmussen: Ikke råd til den fynske motorvej

 

Ingen penge til fynske motorvej

* Opdateret: Vi har opdateret tallene, så udgangspunktet for biltrafikken på motorvejsstrækningen ikke længere er 68.855/døgnet - stigende til 88.000 i 2030.

Oversigt

    Oversigt