For Inge Storm går en flygtningeudstilling lige i maven. Som 10-årig blev hun sendt væk fra efterkrigstidens Østrig - til en plejefamilie på Fyn. Nu er hun på den nyåbnede udstilling i Historiens Hus i Odense.
- Jeg tænker mest på de børn, som har været præget af krigen, som fik et pusterum heroppe (Danmark red.)
Da Tyskland var bombet i ruiner i 1945, fandt 250.000 tyske flygninge vej til Danmark. De 18.000 af dem til Fyn.
I 1949 var Inge Storm selv i Danmark for første gang. Som Wienerbarn. Et af de mange østrigske børn, der fik nogle måneders pusterum hos en plejefamilie iDanmark. For hende kom det i sidste ende til at vare det meste af hendes liv.
- Jeg har været heldig. Enorm heldig. For jeg fik nogle plejeforældre, der støttede mig og sørgede for, at jeg fik en uddannelse.
En anden der fik ribbet op i fortiden er Meho Selman. I 1992 var han 21 år gammel - og interneret i koncentrationslejr i det Jugoslavien, der blev opløst i borgerkrig.
- Der er så mange forskellige følelser. Der er selvfølgelig den der med, at man er heldig overhovedet at have overlevet det Helvede.
Udstillingen er ikke blot plancher, diagrammer, fotos og tekst. Den er flygtninges personlige beretninger. Om de er østrigere, bosniere, tamiler, vietnamesere eller andre, der er blevet fordrevet af krig i løbet af det 20. og 21. århundrede.
Meho Selman har slået rod i Danmark med uddannelse, familie og job, men udstillingen tvinger ham igen til at erkende, hvad det vil sige at være flygtning.
- Den gang, da vi kom, var det min opfattelse, at selvom Danmark var temmelig uforberedt på at modtage os, så var vi meget velkomne. Folk ville beskytte os. I dag har jeg den opfattelse, at man vil beskytte sig imod flygtninge.
- Det er forfærdeligt, dét der skete dengang, men jeg synes, det er godt at vise folk, hvad der skete og hvor meget danskerne gjorde for flygtninge dengang, som de ikke gør i dag, siger Inge Storm.