Ingen nytårsløjer hos fyrværkeriudsalg - sikkerheden i top

Fyrværkerisalget er i fuld gang - og det kan mærkes hos Beredskab Fyn. De står nemlig for sikkerhedstilsynet hos de mange fynske forhandlere.

Den mørke december himmel er allerede begyndt at gløde i alle regnbuensfarver, når det nyindkøbte fyrværkeri lige skal afprøves inden det helt store brag nytårsaften. 

Fyrværkeriudsalget er på sit højeste, for i disse dage er det endelig lovligt at skyde krudt af igen. Fra den 27. december indtil 1. januar må privatpersoner fyre raketter af. 

Men fyrværkeri kan være farligt. Især hvis der er rigtig meget af det. Derfor er forhandlerne af fyrværkeri underlagt strikse regler. 

Beredskab Fyn holder tilsyn med forhandlerne for at se om reglerne overholdes. 

- Fyrværkeri er ikke til at spøge med. Det så man dengang i Seest. Derfor er sikkerheden noget, man tager meget seriøst, siger Anders Højhus Andersen, inspektør ved Beredsskab Fyn. 

Og der er rigtig mange regler, der skal overholdes, hvis man sælger fyrværkeri. 

- Vi prøver at overholde dem alle, men der kommer hele tiden nye til, siger Rasmus Bagger, ejer af El og Teknik Oterrup, som sælger fyrværkeri i december måned. 

Beredskab Fyn er rundt ved de omkring 150 fyrværkeri udsalgssteder på Fyn for at tjekke sikkerheden. Men når raketterne er langet over disken, skal køberne stadig huske at tænke sig om, når det nye år skydes ind. 

- Man skal sørge for at man sætter fyrværkeriet op på et stabilt underlag, og man skal selvfølgelig ikke have det for tæt på bygningerne, siger Anders Højhus Andersen, inspektør ved Beredskab Fyn. 

Sikkert krudt 

Oversigt

    Oversigt