Iraker pågrebet for drabsforsøg

Natten til tirsdag blev en odenseansk iraker pågrebet af Esbjerg Politi. Manden, der er kendt for bandekriminalitet i Vollsmose, var efterlyst for drabsforsøg og blev pågrebet efter en hæsblæsende biljagt med politiet.

-

Den 19-årige iraker blev fanget, da en politipatrulje fra Esbjerg fik øje på en mistænkelig BMW med tre udlændinge. Politiet forsøgte at standse bilen for at kontrollere de tre mænd, men bilens fører trykkede speederen i bund og drønede afsted med politibilen lige efter.

I Agerbæk sprang to af mændene ud af bilen og stak af, mens politiet anholdte bilens fører. De to mænd der flygtede var begge efterlyst for drabsforsøg på en landsmand fredag.

Nogle timer senere søgte den ene husly i en tilfældig ejendom. Beboerne slog alarm til politiet, der kom og anholdte den 19-årige iraker.

Tirsdag eftermiddag skal han fremstilles i grundlovsforhør med henblik på fængsling. Føreren af bilen med de to flygtede mænd sigtes nu for at have skjult efterlyste personer.

Manden der undslap er også kendt for bandekriminalitet i Vollsmose. Han er fortsat på fri fod og bliver betegnet som farlig af politiet.

Oversigt

    Oversigt