Vi får diagnoser som aldrig før.
Fredag kunne TV 2/Fyn fortælle om de konsekvenser, det kan have at få stillet en forkert og unødvendig diagnose. Men der er også positive sider af, at det nu er blevet lettere at få en diagnose.
Jette Enghuus fik først som 47-årig en forklaring på, hvorfor hun hele livet havde følt sig anderledes.
Her fik hun nemlig diagnosen Aspergers-syndrom.
Fordi så havde jeg lige pludselig noget at have min særhed i.Jeg var ikke bare sær. Det er derfor, jeg er lidt sær.
- Det var da en form for en lettelse, vil jeg sige. Fordi så havde jeg lige pludselig noget at have min særhed i.Jeg var ikke bare sær. Det er derfor, jeg er lidt sær.
Aspergers-syndrom er en form for autisme, hvor alting helst skal foregå i faste rutiner hver dag. Man har svært ved at være social. Og svært ved at tyde og forstå andre menneskers adfærd.
Hverdagen for Jette Enghuus er også præget af faste rutiner.
- Jeg laver meget de samme ting og nogenlunde på de samme tidspunkter. Hver dag.
Flere og flere kvinder på jagt efter autismediagnose
Antallet af voksne kvinder, der henvender sig til Landsforeningen Autisme med mistanke om, at de har sygdommen er steget markant.
I 2013 fik Landsforeningen Autisme 153 henvendelser fra kvinder, der var i tvivl om, de havde en form for autisme. I 2014 steg det tal til 202. Og i 2015 fik autismeforeningen 312 henvendelser.
Sen diagnose kan give følgesygdomme
De mange år uden en diagnose har tæret hårdt på Jette Enghuus. Og har ledt hende ud i flere følgesygdomme som stress og angst.
- Jeg passede jo ikke ind, og der er jo ingen, der vil ansætte én.
- Jeg passede jo ikke ind, og der er jo ingen, der vil ansætte én. Man føler til sidst, at det må være ens egen skyld.
En rundspørge som Landsforeningen Autisme har lavet for TV2/Fyn viser, at kun 13,5 procent har fået autisme-diagnosen, før de er fyldt 16 år. Og af dem, der har fået en sen diagnose har 31,2 procent fået en følgesygdom som eksempelvis stress, depression eller angst.
- Vi ser, at rigtig mange bliver diagnosticeret alt for sent i forhold til, at det jo samfundsøkonomisk ville være rigtig fornuftigt at få dem diagnosticeret og give dem den rigtige hjælp og støtte tidligt, hvis man tænker langsigtet. At vi skal have gode liv.
- Netop så vi kan undgå alt den her angst, depression, stress og sådan nogle ting som mennesker med autisme nærmest suger til sig, hvis de ikke får hjælp, forklarer Heidi Thamestrup, som er formand for Landsforeningen Autisme.
- Så vi kan undgå alt den her angst, depression, stress og sådan nogle ting som mennesker med autisme nærmest suger til sig, hvis de ikke får hjælp
Jette Enghuus kan i dag holde sit liv i de faste rammer, fordi diagnosen Aspergers endelig gav hende adgang til en førtidspension efter 15 år i kontanthjælpssystemet.
- Der har jeg fået rigtig mange ting på plads. Så der er mere plads inde i hovedet nu.. til andre ting, fortæller hun.