Kæmpe forskel på kommunernes Folkemøde-budget

Imens kommuner som Assens og Odense bruger titusindvis af kroner på Folkemødet 2016, så vælger andre kommuner demokratifesten helt fra

I dag bliver landets største politiske festival skudt i gang, når Folkemødet på Bornholm har åbningsceremoni kl. 14.00. Frem til på søndag vil der være mere end 2.000 arrangementer, heriblandt politiske taler, netværksarrangementer, debatter og happenings for både politikere, embedsfolk, NGO’er og naturligvis de nysgerrige borgere, der har lyst til at deltage.

TV 2/Fyns politiske redaktion er på Bornholm torsdag/fredag og har inden mødet bedt om aktindsigt i de fynske kommunernes deltagerlister og budgetter for Folkemødet. Og der tegner sig et broget billede af kommunernes involvering i den demokratiske fest.

Fem kommuner er på Bornholm

Odense og Assens er de kommuner, der bruger flest penge på Folkemødet. Fyns klart største kommune bruger også klart flest penge. I alt koster det Odense Kommune ca. 165.000 kr. at sende kommunens økonomiudvalg og 12 embedsmænd til Bornholm. Udvalget består af borgmester Anker Boye og de fire rådmænd; Jane Jegind (V), Steen Møller (C), Susanne Crawley Larsen (B) og Brian Skov Nielsen (Ø). De 12 embedsmænd er en blanding af kommunens topembedsmænd og kommunkationsfolk fra de forskellige forvaltninger. Anker Boyes tur er dog betalt af KL qua hans bestyrelsespost i organistionen.

Så meget bruger kommunerne

Assens bruger ca. 82.000 kr. på at sende seks politikere og fire embedsmænd til folkemødet. Politikerne tæller borgmester, Søren Steen Andersen, den socialdemokratiske spidskandidat, Charlotte Vincent Pedersen og SF's Mogens Mulle Johansen. Også Lars Søgaard (A), Leif Rothe Rasmussen (A) og Charlotte Christiansen (A) deltager. 

Yderligere to fynske kommuner er med på Bornholm. Langeland bruger mellem 35.000-40.000  på at sende tre politikere, erhvers- og turistchefen og kommunaldirektøren af sted. Samtidig bruger Langeland bruger også penge på at være medarrangør af Landdistrikternes Fællesråds telt til mødet.

Seks politikere fra Nordfyns Kommune drager også til Bornholm og til det har kommunen ca. 20.000 - hertil skal dog påregnes penge til forplejning.   

Kerteminde sender 10 kommunalpolitikere til Bornholm, men her har det ikke været muligt at få oplyst, hvad det vil koste.

Langeland bruger mest pr. indbygger

Udgifter til Folkemødet kan gøres op på flere måder, og vælger man i stedet at dele omkostninger ud på hver enkelt indbygger i kommunen, så er billedet et helt andet.
Langeland den kommune, der bruger langt fleste penge, imens Odense ikke længere ligger i top men derimod i bunden.

Så meget bruger de pr. indbygger

Flere fravælger Folkemødet

Ud af de ti fynske kommuner er der fem, der ikke er med på Bornholm. Det drejer sig om Nyborg, Middelfart, Svendborg, Ærø og Faaborg-Midtfyn.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men er de skattekroner godt givet ud, når poltikere og embedsmænd tager til Folkemødet 2016? Og hvad får fynboerne så ud af de penge? TV 2/Fyns politiske redaktion er draget til Bornholm og vil torsdag jagte svaret hos politikere, der er på solskinsøen. Følg med på TV 2/Fyn, tv2fyn.dk og TV 2/Fyns Facebook-side.

Og hvad mener du? Blandt dig i debatten via kommentarfeltet nedenfor, eller på vores Facebook-side.

OPDATERET: Tidligere skrev vi, at Middelfart ikke kunne oplyse om deres deltagelse. De har nu givet svar, og er derfor nu skrevet ind i artiklen.

Folkemødet på Bornholm kommer til at koste Odenses borgere omkring 165.000 kroner.

 

Borgmester Hans Luunbjerg mener, at det er vigtigt for en by som Kerteminde at være med på Folkemødet

 

Nordfyns Kommune bruger cirka 20.000 kroner på ophold og færgeoverfart. Dertil kommer det udgifter til kørsel og forplejning.

 

Assens bruger 82.000 kroner på årets folkemøde.

 

Oversigt

    Oversigt