Kan du hjælpe Annemette? Søsterens hunde stukket af

Annemette Hemmingsen fra Midtfyn er kommet i store problemer. Faktisk en hundepassers største mareridt - søsterens hunde er stukket af.

- Jeg har gjort alt, hvad der står i min magt for at finde dem, fortæller Annemette Hemmingsen.

Siden lørdag har hun og familien ledt overalt efter de to hunde af racen eurasier, der ligner slædehunde. De er stukket af fra en hundegård i haven i Pejrup tæt på Faaborg.

Søsteren er på ferie i USA, og har hundene til pasning hos Annemette Hemmingsen.

- Hun ved det simpelthen ikke endnu. Nu må vi se, om de kommer frem, men ellers må jeg jo have fortalt hende det, siger hundepasseren, der har hængt sedler op i byen og sat annoncer i de lokale aviser.

De to hunde er mor og søn - men begge er voksne. De er rødbrune og med sorte ansigter - den ene har halsbånd, og den anden har sele. De er løbet fra Pejrup lørdag den 27. juli.

Da det er søsterens hund har hun ingen billeder af dem.

Har du set de to bortløbne hunde, så ring eller skriv til Annemette på 6017 8535 eller på mail amh0606@hotmail.com.

Oversigt

    Oversigt