Kat reddet: Tørretumbler sender familie til genhusning

En bilist var lidt fortumlet efter uheld i Voldtofte. Det brændte både i Haarby, Rudkøbing og Bellinge.

Der måtte tilkaldes ekstra mandskab, da en tørretumbler gik i brand i Haarby lørdag eftermiddag.

Klokken 14.17 gik alarmen. Her opdagede beboerne i et rækkehus på Spangevej, at det brændte i bryggerset.

Baboerne kom hurtigt ud af huset og fik advaret naboerne.

I alt måtte der køres fire vogne til branden; to fra Glamsbjerg, en fra Faaborg og en fra Assens, fortæller indsatsleder Morten Andersen.

Da brandvæsnet nåede stod flammerne op gennem taget.
Tagkonstruktionen er brændt og resten af huset er vand- og røgskadet.

Det betyder, at beboerne bliver genhuset. Det samme gør naboen, som har fået vandskadet huset.

På et tidspunkt var beboerne bekymret for husets kat, men den fandt brandfolkene uskadt i huset, ligesom beboernes akvarie med fisk overlevede flammerne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brand i Belling og Rudkøbing

Vagtchef ved Fyns Politi, Asbjørn Larsen, kan desuden berette om brand i et drivhus i Bellinge. Her var der heldigvis mere røg end flammer. 

Og i Rudkøbing blev der rykket ud til en brand på Rudkøbing Genbrugsplads på Dunsbjergvej. Her var der opstået brand i en container med kemikalier.

Rullede rundt i Voldtofte

Lørdag kort før middag rullede en bilist rundt på taget i et solo-uheld. Uheldet skete på Haarbyvej i Voldtofte.
Føreren af bilen kom ikke til skade, men var lettere fortumlet efter rundturen.

Oversigt

    Oversigt