I det fynske folks tjeneste

Kemikalieudslip i Faaborg

Et mindre kemikalieudslip førte onsdag til en større beredskabsindsats i Faaborg.

-

Et mindre kemikalieudslip førte onsdag til en større beredskabsindsats i Faaborg.

Udslippet af kaliummanganatopløsning skete kort efter kl. 12 i forbindelse med saneringen af en jordbund på en gammel renserigrund i Grønnegade i Faaborg.

Udslippet var ikke farligt, men for en sikkerhedsskyld blev både entreprenøren, kloakforsyningen, renseanlægget og redningsberedskabet alarmeret.

Redningsberedskabet kunne konstatere, at der var løbet cirka 1.000 liter 2,5 procent klormanganaropløsning ud i kloakken.

Kemikalierne havde farvet vandet blåt og rødt, men beredskabet kunne blot konstatere, at udslippet ikke var til fare for hverken miljøet eller mennesker.