Kenneth Muhs bliver borgmester i Nyborg

Det ligger nu fast, at Kenneth Muhs, Venstre, bliver ny borgmester i Nyborg. En partihopper gør, at et flertal peger på ham.

Efter at have været tavs hele dagen, fredag, melder Kenneth Muhs, Venstre fredag eftermiddag ud, at han har et flertal bag sig og derfor bliver borgmester.

- Jeg håber at kunne danne en bred konstituering, siger Kenneth Muhs til TV 2/FYN.

Flertallet bag ham er opstået efter at Socialdemokraten Jan Reimer Christiansen er sprunget til Venstre.

Blandt årsagerne til sit overraskende partiskifte angiver Jan Reimer Christiansen, at han altid har brændt for at drive politik for landdistrikterne.

Det betyder så også, at den hidtidige borgmester, Erik Christensen, bliver væltet af pinden.

Oversigt

    Oversigt