Knivrøvere løsladt

Fem unge, som stod bag to gaderøverier i Odense, blev onsdag eftermiddag løsladt, men der venter dem et retsligt efterspil.

De fem unge, hvoraf den ene er 14 år, to er 15 år og to 16 år, har erkendt røverierne, men Fyns Politi besluttede at løslade dem på grund af deres unge alder.

Fire af dem er dog stadig sigtet og kan vente et retsligt efterspil, oplyser politikommissær Carsten Arentoft, Fyns Politi.

De to 16-årige betragtes af politiet som hovedaktører i røverierne. De er et kærestepar, der er stukket af fra en institution på Koldingegnen, som de nu bliver sendt tilbage til.

To unge mænd blev tirsdag aften passet op på gaden i Odense og truet med kniv til at udlevere mobiltelefon og sygesikringskort.

Oversigt

    Oversigt