Kritik af Trine Bramsen

Venstre mener, Socialdemokraten, Trine Bramsen, brød Folketingets regler, da hun udtalte sig om PET-redegørelsen en time før, den blev offentliggjort.

PET-redegørelsen til Folketingets Retsudvalg blev offentliggjort klokken 19.00, tirsdag.

Men allerede en time før kommenterede Trine Bramsen redegørelsen på TV 2 News, skriver Berlingske.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen kalder det uacceptabelt.

- Redegørelsen er til udvalget, ikke den socialdemokratiske retsordfører. Når hun bryder den fortrolighed, undergraver hun, at alle medlemmer af udvalget bliver orienteret samtidig og får samme vilkår for at udtale sig, siger han.

Han mener, hendes udtalelser var i regeringens favør i et forsøg på at præge mediebilledet.

Trine Bramsen afviser at have gjort noget forkert:

- Det her handler om, at vi skal have PET videre, siger hun til Berlingske.

Oversigt

    Oversigt