I det fynske folks tjeneste

Kvinde overfaldet: Politiet efterlyser vidner til røveri

Har du oplysninger om gaderøveriet, vil politiet meget gerne høre fra dig.

Fyns Politi vil meget gerne høre fra folk, der kan have oplysninger om et gaderøveri i Odense mandag aften.

Klokken 18.07 mandag aften bliver en 18-årig kvinde slået ned foran en dagligvareforretning på Kochsgade i Odense af tre unge mænd, der forlanger at få hendes ting udleveret.

Fyns Politi efterlyser vidner, der kan have set gaderøveriet.

Den første gerningsmand beskrives som værende cirka 20 år, udlænding, cirka 170 centimeter høj og kraftig af bygning. Han er iført en sort dynejakke. Den anden gerningsmand beskrives ligeledes som værende cirka 20 år og udlænding. Han er cirka 190 centimeter høj og tynd af bygning. Han er også iført sort dynejakke. Tredje gerningsmand er cirka 20 år og udlænding. Også den tredje gerningsmand er iført sort dynejakke.

Den 18-årige kvinde er i skrivende stund til afhøring på politigården, og vagtchef Steen Nyland kan derfor ikke sige, om hun er kommet til skade, og om hun fik frarøvet værdier.

Fyns Politi kan kontaktes på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip

Har du en god historie? Send et tip