To kvinder taget for butikstyveri

To kvinder i 30-erne blev mandag eftermiddag grebet i større butikstyveri i Ringe.

De to kvinder blev anholdt mandag lidt efter klokken 18.00 i supermarkedet, Kiwi i Ringe, hvor de havde forsøgt at hugge varer for 1146 kroner.

I deres bil fandt politiet desuden tyvekoster fra en række andre butikker til en samlet værdi af op mod 30.000 kroner.

Der er tale om en 32-årig kvinde fra Helsingør og en 36-årig kvinde fra Årslev.

De blev efter afhøring løsladt igen, men kan forvente et retsligt efterspil.

Oversigt

    Oversigt