I det fynske folks tjeneste

Lee Chong Wei sender Viktor Axelsen ud i Malaysia

Viktor Axelsen tabte til Lee Chong Wei fra Malaysia, der er klar til semifinalen med cifrene 21-17, 21-9.

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen er færdig i Malaysia Open. Foto: Arkiv/Scanpix

Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen er færdig i Malaysia Open.

Kvartfinalen blev endestationen, da danskeren tabte 17-21, 9-21 til en godt spillende Lee Chong Wei fra Malaysia.

De to havde mødt hinanden 13 gange tidligere. Senest 23. maj, hvor det også endte med et nederlag til Axelsen, der nu er bagud 3-11 i indbyrdes kampe mod malaysieren.

Malaysia Open er en såkaldt niveau 3-turnering, der rangerer på linje med Denmark Open.

I første sæt havde danskeren svært ved at følge med og haltede det meste af sættet bagefter med to-tre point.

Men Axelsen hang på og fik kæmpet sig op på 17-18.

Læs også Viktor Axelsen er skuffet over sit VM

Tættere på kom danskeren dog ikke, og Lee Chong Wei vandt sættet 21-17.

I andet sæt fik Axelsen en bedre start. Men efter at have været i front med 4-3, så var det igen Lee Chong Wei, der tog over. Han spillede sig hurtigt i front 11-6.

Derfra gik det stærkt, og malaysieren trak fra og vandt en overbevisende sejr.

Herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen røg også ud i kvartfinalen.

Den danske duo tabte 17-21, 15-21 til Hiroyuki Endo og Yuta Watanabe fra Japan.