Lindø invaderet: Politiet trænede hjemmeværnet

Hjemmeværnet blev trænet af Fyns Politi på Lindø.

Lørdag blev Lindø invaderet af betjente fra Fyns Politi og omkring 100 hjemmeværnsfolk Fyn.

Årsagen var en større øvelse, som ikke kun skulle skærpe de mange hjemmeværnsfolks kunnen, men også var en tak fra politiet for, at hjemmeværnet alene i 2016 assisterede ordensmagten i 12.000 timer.

De frivillige hjemmeværnsfolk skal kunne støtte Fyns Politi i løsningen af dets opgaver og skal blandt andet trænes i afspærring, adgangskontrol, varsling og evakuering.

Lørdagens øvelser bestod af praktiske opgaver som nødværge, bygningsbrand med en person i bygningen, observationsøvelse og evakuering.
 
Øvelsen er en årlig tilbagevendene begivenhed for de knap 1.400 frivillige hjemmeværnsfolk, der er på Fyn.

Hjemmeværnet på Fyn og Fyns Politi var i 2016 178 gange i aktion sammen.

Oversigt

    Oversigt