Advarsel: Der kan være listeria i din rullepølse

Vester Hæsinge Slagterforretning tilbagekalder rullepølser, da der er fundet listeria i produkterne

Vester Hæsinge Slagterforretning ApS tilbagekalder to forskellige rullepølser. Det er almindelig kogt rullepølse samt kogt Portehaus rullepølse, da der er påvist listeria i produkterne. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

De to rullepølser er solgt fra Vester Hæsinge Slagterforretning i Broby og Fynske Specialiteter i Ringe.

Fødevarestyrelsen beskriver symptomerne ved infektion med listeriabakterier som blandt andet influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mavetarm problemer. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere varerne tilbage til den butik, hvor de er købt rullepølsen eller at kasser dem.

Læs mere her.

Oversigt

    Oversigt