Litauer tiltalt for drab: Kvalte 56-årig mand med en snor

36-årig litauer er tiltalt for at have kvalt 56-årig mand fra Bogense. Retssagen starter i denne uge.

Mandag er retssagen mod en 36-årig litauer startet ved Retten i Odense. Litaueren er tiltalt for drabet på en 56-årig mand den 21. maj 2016 på Skovvej i Bogense.

Ifølge retsmedicineren er den 56-årige førtidspensionist blevet kvalt med en snor om halsen. 

Den 56-årige førtidspensionist blev fundet dræbt i sit hjem om morgenen. Han blev fundet af personale fra hjemmeplejen fra Nordfyns Kommune.

Stærkt beruset

I hjemmet lå den 36-årige litauer stærkt beruset og sov sin rus ud.

Han blev senere samme dag anholdt af politiet og sigtet for drabet, og siden har han siddet varetægtsfængslet. Den 36-årige er fra Litauen og har ikke fast bopæl i Danmark. Han har erkendt sig skyldig i vold med døden til følge, men nægter sig skyldig i drab. 

Retssagen fortsætter fredag, og der er i alt afsat fire dage til sagen.

Oversigt

    Oversigt