Lossepladsløb: Megahårdt - medmindre man lige hedder Kim!

Søndag kogte 150 løbere, da de kæmpede sig gennem det hårde trailløb på den gamle losseplads. For mange en hård tur - men så var der lige ham der Kim.

For sjette gang var der trailløb på Stige Ø i Odense. To valgfrie ruter - den korte på seks eller den lange på 12 kilometer.

Og for arrangørerne handlede det om at udfordre løberne med hæslige bakker, blødt sand og forhindringsbaner med bildæk.

 

 
 

 

- Man kommer højt op - og man skal altså selv kæmpe sig derop. Lige efter starten skal man op over den højeste bakke - og her kommer pulsen op i det røde felt. Lige med det samme, fortæller Anne-Mette Mortensen.

Og de fleste deltagere pustede og kæmpede da også på bakkerne, da TV 2/Fyn kiggede forbid. Men for 26-årige Kim Hammerich var der overskud til at få spændt kamera på maven, mens han pløjede sig gennem 12 kilometer-ruten.

 

TV 2/Fyn fangede Kim Hammerich efter 12 km-ruten på Stige Ø

 

- Det var godt. 

Men det er jo ingen kamp for dig?

- Jeg har løbet 242 marathon siden 2006. Og jeg løb et marathon i går også. Men jeg vil gerne være bedre til at løbe terræn, siger Kim Hammerich.

 

Kim Hammerich havde et marathon i benene - inden turen i dag.
Kim Hammerich havde et marathon i benene - inden turen i dag.

 

Foruden 242! marathon, så har Kim Hammerich også 25 ultraløb i benene.

Kim Hammerich kom ind i tiden 1:04 - lidt langsommere end han selv havde regnet med.

- Men jeg skal passe lidt på, for jeg har lige været skadet.

 

Oversigt

    Oversigt