At være borgmester i dagens Danmark er et krævende job, og det skal lønnen afspejle. Og derfor er det glædeligt, at et flertal på Christiansborg nu er nået til enighed om at give landets borgmestre en stor lønstigning.
Sådan lyder reaktionen fra Kertemindes borgmester, Hans Luunbjerg (V).
- Det er de færreste, der synes, det er en fornøjelse at stå stille rent lønmæssigt i 22 år, og derfor skal der ske et ’catch up’. Jeg synes, det er godt, at man får landet en politisk aftale om det, siger han.
Det er Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, Konservative og Liberal Alliance, som står bag den nye aftale, som betyder, at borgmestre og regionsrådsformænd nu kan se frem til en lønstigning på 31,4 procent, "svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked", som det fremgår af aftaleteksten. Lønstigningen træder i kraft 1. januar 2018 – altså efter næste kommunalvalg.
En borgmesters løn afhænger af, hvor mange indbyggere, der er i kommunen. For Hans Luunbjergs vedkomne vil aftalen betyde, at han - hvis han genvælges som borgmester - får en årlig lønstigning på omkring 188.000 kroner.
Det er svært for både staten og kommunerne at få pengene til at række i øjeblikket, blandt andet som følge de stigende udgifter til flygtningekrisen. Hvad vil du sige til dem, der mener at det er utidigt at give sådan en lønstigning i en tid hvor den danske økonomi er presset?
- Jeg har forståelse for, at der er nogle, der vil mene, at det ikke er rimeligt. Omvendt må man også bare konstatere, at de opgaver, som bliver lagt på fuldtidspolitikernes skuldre – heriblandt borgmestrenes – er meget større end de var for 22 år siden. Og løn er også et parameter i forhold til at få nogle til at synes, at politik er interessant. Det er en opgave af betydelig kompleks karakter, og det skal lønnen også afspejle, siger Hans Luunbjerg.
Tror du, at det her vil betyde, at man kan tiltrække flere til kommunalpolitik?
- Det kan godt være. Omvendt tror jeg, at dem der interesserer sig for politik i forvejen stadig er dem, der vil stille op. Men det er klart, at hvis man skal gå ned i løn for at få en borgmestertjans, så tænker man sig om en ekstra gang. Og derfor er den her lønindhentning på sin plads.
Pensionsændringer
Den nye politiske aftale indebærer også en række andre ændringer af de folkevalgte politikeres løn- og pensionsvilkår.
Indtil nu har folketingspolitikere kunnet gå på pension allerede fra efterlønsalderen fremfor at vente til folkepensionsalderen. Og er man valgt ind før 2007, kan man allerede gå på pension som 60-årig. Men de regler bliver ændret fremadrettet, således at pensionsalderen for dem, der vælges ind ved næste valg, vil følge den almindelige pensionalder, som løbende bliver hævet i takt med at danskerne i gennemsnit lever længere. Derimod bliver der ikke ændret i størrelsen af politikerpensionen.
Flertallet er samtidig enige om at sætte en stopper for den såkaldte "Carl Holst-finte", så man ikke længere kan modtage borgmester- eller regionsrådsformands-eftervederlag, hvis man samtidig får løn som folketingsmedlem eller minister. Den nu tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) blev sidste år voldsomt kritiseret for at modtage eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand i Region Syddanmark oveni sin ministerløn. Indledningsvist afviste Holst kritikken og understregede, at han blot fulgte reglerne, men efter længere tids pres valgte Holst at bede om at få stoppet udbetalingen af sit eftervederlag fremadrettet.
Det tjener borgmestre i dag