Madglæde på Det Fynske Dyrskue

Der blev lavet mad, snakket og kokkereret i køkkenet, da Det Fynske Dyrskue lørdag inviterede børn og voksne indenfor i Kom-og-vær-med-køkkenet. Her kunne de tilberede mad til hinanden og de øvrige gæster.

Under overskriften Fra bord til jord inviterede Det Fynske Dyrskue i år på en kulinarisk oplevelse for alle, der havde lyst til at hygge sig med at tilberede mad af råvarer fra skuets udstillere.

Tanken med det nye tiltag handler om at tilberede maden og få en snak om råvarerne, og derefter gå rundt på skuet og se, hvorfra maden stammer.

I løbet af lørdagen havde ikke færre end 60 gæste-kokke været i køkkenet for at tilberede mad til i alt 200 gæster.

Aktiviteten fortsætter søndag.

Oversigt

    Oversigt