To mænd i uheld på Thurø

To mænd væltede natten til fredag rundt i en bil på Thurø. Mændene kom ikke alvorligt til skade, men føreren er nu sigtet for spirituskørsel.

Klokken 03.43 modtog Fyns Politi alarmen om ulykken.

De to mænd på 26 og 23 år kom kørende på Flagebakken på Thurø. I et skarpt sving mistede den 26-årige fører herredømme over personbilen.

Bilen væltede i svinget, rullede rundt og endte på hjulene igen.

Den 23-årige passager kunne selv redde sig ud af bilen, og han tilkaldte hjælp fra et nærliggende hus.

Den 26-årige fører sad tilsyneladende livløs fastklemt i bilen.

Men da redningsmandskabet kom frem og ville hjælpe den 26-årige fører ud af bilen, kom der pludselig liv i ham. Han var ikke umiddelbart interesseret i at komme med på sygehuset.

Han blev dog kørt til sygehuset for at få taget en blodprøve, og han er nu sigtet for spirituskørsel, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Flagebakken på Thurø

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Vis Flagebakken Thurø på et større kort

Oversigt

    Oversigt