I det fynske folks tjeneste

Massiv sommervarme truer: Festival sikrer gæster mod hedeslag

Vejrudsigten over Kværndrup på Sydfyn melder for de næste tre dage høj sol og 25 grader. En temperatur, der kræver skygge og væske - også den uden procenter. Heartland Festival er klar til varmen.

00:40

Vejrudsigten er rød så langt øjet rækker. Den massive sommervarme fortsætter. Video: Morten Rygaard

Når rocklegenden Patti Smith og danske Mew går på scenen til den fynske festival Heartland bliver det under bagende sol og høje temperaturer.

Vejrudsigten lige nu melder om op mod 25 grader og skyfri himmel over Kværndrup de første dage. En temperatur, der kræver væske og skygge for de 18.000 gæster, der besøger festivalen på Egeskov for at undgå dehydrering, som er en risiko ved meget varme.

Læs også Heartland lukker programmet med Annisette og The Savage Rose

00:34

Der vil være gratis vand på Heartland. Gæsterne skal bare medbringe en drikkedunk og fylde den op ved en af de mange vandposter.

Luk video

Selvom reglerne ellers hedder sig, at man ikke må medbringe egen mad og drikke, vil det være muligt at tage en vandflaske med ind. Heartland Festival stiller nemlig vandposter op på pladsen, så gæsterne kan tappe alt det vand, de har behov for ganske gratis. 

Solcreme og skygge

Derudover vil der blive solgt solcreme og etableret skyggeområder. 

- Heldigvis er der mange træer på Egeskov, så vi er hjulpet godt på vej, når det gælder skygge, siger Janne Villadsen, udviklings- og kommunikationschef på Heartland Festival. 

Heartland Festivalen afvikles vanen tro ved Egeskov Slot og løber i 2018 af stablen fra den 31. maj til den 2. juni.  

Hvad er dehydrering? 

  • Vand udgør omkring 60 procent af kroppen hos en voksen
  • Normalt er der en balance mellem mængden af vand, som kroppen indtager og udskiller
  • Dehydrering opstår, når kroppen har for lidt vand
  • Behandling er rehydrering, helst som almindeligt væske man selv drikker
  • Man skal drikke vand - eventuelt specialiserede væsker med salt tilskud, når man dehydrerer 
Kilde: Sundhed.dk
02:53 Luk video