Alt for mange indvandrerkvinder er sygemeldte uden grund. Det mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
I dag besøger han Odense Kommunes taskforce, som har succes med at få sygemeldte kontanthjælpsmodtagere i arbejde.
Den metode vil ministeren nu udbrede til resten af landet.
I april sidste år besluttede Odense Kommune at granske sagerne hos 130 personer, som havde meget lidt eller slet ingen erfaring med arbejdsmarkedet.
Heraf var 6 udaf 10 flygtninge og indvandrere. Kommunen kiggede nærmere på 30 ikke-vestlige indvandrerkvinder, der havde lægens ord for, at de var for syge til at arbejde.
Granskede lægeerklæringer
Ved at granske lægeerklæringerne minutiøst, har kommunen fundet ud af at mange går sygemeldte med små skavanker.
Resultatet var at 10 procent var decideret syge og dermed ikke-jobklare. For de resterende 90 procent var det ikke helbredet alene, der holdt dem væk fra arbejdsmarkedet.
Ifølge Søren Thorsager er det er ikke noget, der koster penge for kommunen, tværtimod. Man får flere borgere igennem på kortere tid.
-Vi bliver nødt til at tænke utraditionelt, hvis vi vil have flere borgere væk fra kontanthjælp. Det drejer sig også for personalet om at se muligheder fremfor barrierer, siger han til TV2/Fyn.
- Fordi man går meget til lægen behøver man ikke at være syg
Rykker tættere sammen
Metoden går ud på at sociallægen har samtaler med borgeren og sætter sig sammen med socialrådgivere og ledere for beslutte, i hvilke sager det er relevant at kigge på lægeerklæringerne og ringe til kvindernes læger for at bede om en ny helbredsundersøgelse.
Ifølge de praktiserende lægers formand på Fyn, så er det en god ide at gå lægeerklæringerne efter i sømmene.
-Det er glimrende, fordi det vi lægeligt set gør er at beskrive patienternes helbredsmæssige tilstand. Min erfaring er at det er sjældent, at vi lægger op til at de er fuldstændig uarbejdsdygtige og det er op til Kommunerne at tage stilling til om patienten skal være fuldt sygemeldt eller delvist sygemeldt, siger Morten Svenning Nielsen, der er formand for de praktiserende læger på Fyn.
Odense-modellen
Kulturelt betinget
Odenses undersøgelse viser, at en blanding af dårlige sprogkundskaber, lav motivation og familiemønstre holdt indvandrerkvinderne fra arbejdsmarkedet.
Nogle af dem har aldrig været på arbejdsmarkedet og for dem kan det være en succes at komme i praktik og opleve en rigtig virksomhed. For andre kan det være at lære dansk på en sprogskole som første skridt til at blive jobparat.
- Der kan sagtens være noget kulturelt i det her. Der er ingen tvivl om at I nogle kulturer, oplever borgerne rent faktisk at de er for syge til at arbejde. Men rent lægeligt er man ikke nødvendigvis udelukket fra arbejdsmarkedet, hvis man har 10 forskellige skavanker. Man kan sagtens udfylde en plads på arbejdsmarkedet, selvom man har lidt ondt indimellem, siger Søren Thorsager.
På landsplan modtager 11,9 procent eller flere end hver 10. kvindelige indvandrer eller efterkommer en kontakthjælpsydelse og er samtidigt vurderet som ikke-jobparat, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til sammenligning er andelen blandt danske kvinder på 2,2 procent.
-Vi har som læger ikke nogen mulighed for at vurdere om kommunen så kan tilbyde en jobfunktion, hvis patienten f.ek.s kun kan arbejde en time. Der har man måske været for hurtig til at sygemelde borgerne. Så jeg synes, det er superfint, hvis man her får et overset potentiale ud på arbejdsmarkedet, siger siger Morten Svenning Nielsen.
