Munkebo scorer dansk speedwaytalent

De regerende danske mestre fra Munkebo Scorpions har skrevet kontrakt med tidligere holdverdensmester og Grand Prix-kører Kenneth Bjerre.

Den 32-årige Kenneth Bjerre er efter flere års fravær tilbage i den danske liga, når han i den kommende sæson, sætter sig i sadlen for Munkebo Scorpions.

– Vi er enormt stolte over at kunne byde Kenneth Bjerre velkommen tilbage i den danske liga. Han er en af de bedste danskere, så selvfølgelig skal han også køre i Danmark, siger holdleder Janus Millard.

Kenneth Bjerre glæder sig over at være tilbage i den danske liga

- Det er noget jeg har savnet efter et par års fravær. Jeg ser frem til at køre for Munkebo, som virker til at være en meget professionel og ambitiøs klub, siger Kenneth Bjerre.

Bjerre skal dele pladsen som A-kører Munkebos kaptajn Hans Andersen. En situation, der kan skabe problemer, hvis ikke der er klare linjer på forhånd.

– Vi har en klokkeklar aftale om rollefordelingen mellem de to kørere. Hans er holdets kaptajn og vores naturlige førstevalg som A-kører, men når han er forhindret i at køre for os træder Kenneth ind på holdet, og jeg kan garantere, at Kenneth får minimum én match i skorpionsvesten i 2016, fortæller Millard.

Kenneth Bjerre skal i 2016 også køre for Tarnow i den polske liga og for Lejonen i den svenske liga, hvor han også bliver holdkammerat med tre Munkebokørere, nemlig Hans Andersen, Anders Thomsen og svenske Pontus Aspgren.

Oversigt

    Oversigt