Musikfestival åbner og giver tæt trafik på landevej

De første festivalgæster er på vej mod Langeland, og det resulterer i tæt trafik på Sydfyn.

Lørdag klokken 11 åbner Langelandsfestivalen, og det betyder, at tusindvis af festivalglade gæster skal til den sydfynske ø for at feste og høre musik.

Det giver ekstra trængsel på de sydfynske landeveje.

- Vær derfor opmærksom på, at der kan være ekstra trafik på Rute 9 mellem Svendborg og Rudkøbing, oplyser Vejdirektoratet.

Rasmus Seebach er hovednavn

Selv om festivalpladsen åbner lørdag, er det først onsdag i næste uge, at det officielle musikprogram på den store scene for alvor starter.

Blandt hovednavnene dette år er den danske popsanger Rasmus Seebach, Carpark North, Michael Falch, Mads Langer, Kato, Christopher og L.O.C.

Musikken på den store scene varer frem til næste lørdag. 

Badet i mudder

I 2017 var Infernal, Michael Bolton og Medina blandt hovednavnene på Langelandsfestivalen.

Dengang var gæsterne badet i mudder, og festivaldagene var våde på grund af meget regn. I år ser det ud, at Langelandsfestivalen bliver ramt af en hedebølge og tørke.

De fleste gæster på Langeland er ikke fra det fynske, men publikum er typisk fra Sjælland og Lolland.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt