NEFOS: Ældre glemmes efter selvmord

Et nyt samarbejde skal sikre, at også ældre får hjælp efter selvmord blandt deres nærmeste

- Uanset alder er det at miste en søn eller en datter rigtig, rigtig tungt, og det bliver ikke mindre af, at man er 93 og man mister en datter på 70, end hvis man er 40 og mister en på 18 år. Sådan lyder det fra Elene Fleischer, der er faglig leder i netværket for selvmordsramte NEFOS, der netop er gået sammen med Odense Kommune i et nyt samarbejde.

Problemet er, at mange ældre sidder alene tilbage efter at have mistet et barn eller barnebarn, og det er den, og det er den gruppe af oversete ældre, NEFOS og Odense Kommune nu vil samle op.   

- Mange ældre bærer deres sorg og smerte uden at klynke og uden at bede om hjælp, og så de bliver glemt, siger Elene Fleischer. Hun forklarer, at der også er mange ældre, der ikke ved, at der overhovedet er muligheder for at få hjælp.

Samarbejdet mellem Odense Kommune og NEFOS er det første af sin art, og Elene Fleischer håber, at langt flere ældre selvmordsramte vil få kendskab til muligheden for hjælp, når først tragedien har ramt.

- Vi ved fra yngre mennesker, der oplever selvmord, at hvis ikke man får hjælp inden for et halvt år, opstår der mistrivselsproblemer, hvor man får lettere ved at udvikle depression og andre former for belastninger, fortæller hun.

Selvom hjælpen til de ældre er baseret på frivillighed, understreger Elene Fleischer, at der er tale om fagpersoner, der tager ud til de ældre. De efterladte ældre vil kunne få op til ti støttende samtaler i et år, efter at selvmordet er sket.

Elene Fleischer har selv kontakt med otte efterladte i alderen 70 til 93 år: 

- De er overraskede over, at der er nogen, der interesserer sig for dem. Hvis du spørger dem et år efter, om hvad der var sket, hvis de ikke havde fået hjælp, så ved de ikke, hvor de stod i dag.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt