Nej til amtsborgmester-kandidatur

Trods mange opfordringer fra Venstres fynske bagland har Ringes borgmester, Bo Andersen, endegyldigt besluttet sig for at sige nej tak til at stille op som kandidat til amtsrådet og dermed også som amtsborgmesterkandidat.

Ringes borgmester har besluttet sig

Trods mange opfordringer fra Venstres fynske bagland har Ringes borgmester, Bo Andersen, endegyldigt besluttet sig for at sige nej tak til at stille op som kandidat til amtsrådet og dermed også som amtsborgmesterkandidat.
Bo Andersen siger lørdag formiddag til TV 2/FYN, at rigtig mange Venstre-folk har opfordret ham til at stille sig i spidsen for partiet Venstre, når der til november er valg til det fynske amtsråd.
"Jeg har dog besluttet mig for fortsat at arbejde for Ringe Kommune. Jeg har derfor sagt til min bestyrelse, at jeg er villig til at stille op som borgmesterkandidat igen i Ringe", siger Bo Andersen.
På et møde den 14. februar afgøres det på et opstillingsmøde i Ringe, om borgmester Bo Andersen bliver spidskandidat. Det vurderes dog som en formssag.
Som det ser ud nu, kommer kampen om Venstres spidskandidatur til amtsrådet til at stå mellem gruppeformand Carsten Abild, Egebjergs afgående borgmester, Poul Weber, medlem af økonomiudvalget i Fyns Amtsråd, Bo Libergren, og viceborgmester i Sydlangeland Kommune, Ulrik Larsen.

Oversigt

    Oversigt