Nej til ensretning af stærkt trafikerede veje

Om igen. Sådan lød beskeden fra politikerne i By- og Kulturudvalget i Odense til selskabet bag den kommende letbane i byen.

Odense Letbane havde bedt politikerne om tilladelse til at grave på længere strækninger end hidtil planlagt. Og lov til at lempe arbejdsvilkårene, så anlægsudgifterne kunne mindskes.

Letbanen ønskede blandt andet tilladelse til at ensrette flere vejstrækninger  under anlægsarbejdet. Forslaget ville blandt andet betyde, at Middelfartvej og Nyborgvej skulle ensrettes i mellem ni og 15 måneder.

Ønskerne fra letbane-selskabet ville med andre ord betyde endnu større problemer for trafikken i Odense end i dag.

Men By- og Kulturudvalget ville ikke give tilladelse til ensretningerne på Middelfartvej og Nyborgvej, og udvalget valgte at sende letbanefolkene hjem i tænkeboks. Sagen skal så behandles igen på et kommende udvalgsmøde.

- Udvalget var enige om, at konsekvenserne ikke var belyst godt nok. Jeg er meget bekymret for, om det er en rigtig løsning. Mens vi bygger letbanen, skal vi også kunne komme rundt, kunne komme på arbejde og rundt og handle, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.

- Jeg er meget bekymret for, om det er en rigtig løsning. Mens vi bygger letbanen, skal vi også kunne komme rundt, kunne komme på arbejde og rundt og handle, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind, Venstre.

 

Oversigt

    Oversigt