Nina Ferlov får amtets kunstpris

Kunsthåndværeren Nina Ferlov får Fyns Amts Kunstpris 2003.  Den 58-årige kunstner får prisen for sit store og alsidige arbejde med og for kunsten. 

-

Kunsthåndværeren Nina Ferlov får Fyns Amts Kunstpris 2003.  Den 58-årige kunstner får prisen for sit store og alsidige arbejde med og for kunsten. 

Nina Ferlov er især kendt for sin produktion af tekstilkunstværker og for at kæde sit engagement i kunst og politik sammen. Hendes værker indeholder ofte budskaber om økologi og fredsbevægelse. Hun fremstiller både malerier, kunsthåndværk og tekstilkunst, og også her er de politiske budskaber en del af kunsten.

Nina Ferlov er uddannet på Rie van Eyk i Holland 1964 og Kunsthåndværkerskolen i København, hvor hun gik på tekstilafdelingen fra 1965-69. Hun har udstillet over alt i landet - bl.a. med flere udstillinger på Fyn.

Formålet med Fyns Amts Kunstpris er at støtte en fynsk kunstner i sit arbejde for kunstens udbredelse, og det er i år 16. gang prisen uddeles.

Kunstprisen overrækkes af formanden for Fyns Amts Kunstudvalg, amtsrådsmed­lem Lykke Debois på fredag på Brandts Klædefabrik i Odense.

Oversigt

    Oversigt