Sydfynske Jørgen Larsen sælger snart sine køer. Fra 1. oktober kan han nemlig tjene godt en krone for hver liter mælk, han ikke producerer.
- Det bliver et stort afsavn, fordi jeg har været utrolig glad for at passe køer i alle de år, siger Jørgen Larsen, der begyndte som landmand i Vester Skerninge på Sydfyn i 1978.
Men 60-årige Jørgen Larsen fik et tilbud, han ikke syntes, han kunne sige nej til.
Meningen er jo, at de mælkeproducenter, der er tilbage, får en bedre pris på deres mælk, fordi det vil sænke udbuddet, når sådan nogle som jeg holder op med at producere.
I september vedtog EU-kommissionen en krisepakke på samlet set 500 millioner euro, som skal hjælpe Europas kriseramte mælkeproducenter.
150 millioner af dem er sat af til en såkaldt mælkereduktionsstøtte. En ordning, landmænd i hele Europa kan søge. Gør de det, vil de blive kompenseret med godt en krone pr. liter mælk, de ikke producerer.
De er nemlig hårdt pressede de europæiske mælkebønder. Det har også sat sine spor blandt de godt 3000 mælkeproducenter, vi har her i Danmark.
I 2014 gik 30 konkurs. Det tal steg til det dobbelte sidste år, og i de første fire måneder af 2016 er 32 allerede gået konkurs.
Priserne raslede ned
Skylden bærer de rekordlave mælkepriser. I dag er prisen på en liter mælk så lav, at danske landmænd faktisk sætter penge til på at producere mælk. I juli og august ramte priserne bunden med en pris på 1,98 pr. liter mælk.
- Der er ingen, der kan leve af at producere mælk til så billige penge. Det er helt umuligt, siger Jørgen Larsen.
For at landmændene kan tjene penge, skal prisen op på mindst 1,60 pr. liter mælk.
For Jørgen Larsens vedkommende betyder reduktionsstøtten et engangsbeløb på 130.000 kroner. Penge, som går direkte i hullet på kassekreditten. I mere end et år har han sat i omegnen af en krone til for hver liter mælk, han producerede. Og det kan mærkes.
Men det er nu ikke de penge, den enkelte landmand modtager for at reducere sin produktion, der skal redde den skrantende mælkeproduktion.
Der er ingen, der kan leve af at producere mælk til sådan en billig penge. Det er helt umuligt.
- Meningen er jo, at de mælkeproducenter, der er tilbage, får en bedre pris på deres mælk, fordi det vil sænke udbuddet, når sådan nogle som jeg holder op med at producere, siger Jørgen Larsen.
I konkrete tal, er det EU-Kommissionens mål at sænke mælkeudbuddet i Europa med godt 1000 millioner tons. For lykkes det, regner kommissionen med, at prisen på mælk vil begynde at stige igen.
Fristen for at søge puljen udløb i dag onsdag klokken 12. Ifølge NaturErhvervstyrelsen, der administrerer puljen her i Danmark, har op mod 450 danske mælkebønder søgt om reduktionsstøtte.
Hos landbrugets videncenter, Seges, hilser de tiltaget velkomment, men kritiserer samtidig, at politikerne ikke handlede noget før.
- Mælkeproducenterne skulle jo have haft hjælp til at reducere produktionen, inden markedet blev rigtig negativt, siger Susanne Clausen, chefkonsulent hos landbrugets videncenter, Seges.
Samtidig pointerer hun, at en reduktion af mælkeudbuddet på 1000 millioner tons mælk kun er en dråbe i forhold til EU's samlede mælkeproduktion. Krisepakken vil altså gøre gavn, men er ikke nogen mirakelkur, lyder meldingen.
Ikke kun penge til landbruget
Fra Landbrugets Finansieringsbank, som lever af at finde løsninger for kriseramte landbrug, hilser administrerende direktør Jesper Lyhne krisepakken velkommen.
For det er ikke kun landbruget, det vil gavne, hvis færre mælkeproducenter går konkurs.
- Lokalt fylder de her meget store landbrugsvirksomheder temmelig meget. Det er jo ikke kun landmanden, hans familie og de ansatte, det går ud over, hvis sådan en virksomhed må lukke, siger Jesper Lyhne og fortsætter:
- Det betyder også noget for det lokale erhvervsliv, tømrermesteren, smedemesteren, elektrikeren, dyrlægen. De har jo allesammen arbejde hos landbrugene.
Hos Jørgen Larsen i Vester Skerninge er der endnu nogle dage, til han lukker sin produktion af mælk helt. Han ser nu frem til, at han kan fokuserer mere på de 120 hektar jord, han fortsat skal drive.
- Vi vil til at prøve at arbejde mere med specialafgrøder. Jeg kommer til at så spinat ud på et mindre areal. Det er en mere krævende afgrøde, men det har jeg jo tiden til nu, siger Jørgen Larsen.