Ny hjemmeside for festivalgæster

Festivalgæster har nu mulighed for at forberede sig til årets festival i ro og mag foran computeren. En ny hjemmeside giver gode råd om både teltrejsning, menneskemængder og brandrisiko. Til gengæld nævner hjemmesiden ikke noget om indtagelse af alkohol eller andre euforiserende stoffer.

-

Festivalgæster har nu mulighed for at forberede sig til årets festival i ro og mag foran computeren. En ny hjemmeside giver gode råd om både teltrejsning, menneskemængder og brandrisiko. Til gengæld nævner hjemmesiden ikke noget om indtagelse af alkohol eller andre euforiserende stoffer.

Byriel bagmand
Hjemmesiden www.trygfestival.dk er et samarbejde mellem de seks store festivaler i Danmark: Roskilde, Midtfyn, Skanderborg, Skagen, Tønder og Langeland.  Marius Byriel, der er chef for Midtfyns Festivalen, er idemand til trygfestival.dk

\"Der har blandt de store festivaler været et behov for en fælles platform, hvor vi kan informere om sikkerhed og tryghed, når mange mennesker er samlet, og det giver den nye hjemmeside os mulighed for\", siger Marius Byriel.

Fodboldkampe og markeder
I øjeblikket giver hjemmesiden kun gode råd til festivalgæster, men på længere sigt er det meningen at siden skal give gode råd til alle steder, hvor der er større forsamlinger.

\"Siden skal udvikle sig og på længere sigt skal den også give god råd til folk, der skal til fodboldkampe, markeder eller andre steder med større forsamlinger\", siger Marius Byriel.

Ingen fordømmelse
Men i øjeblikket er trygfestival.dk rettet direkte mod sommerens festivalgæster. På siden bliver der givet information om hvordan man sikkert rejser et telt, hvordan man opfører sig i store menneskemængder og hvordan man forholder sig i en eventuel krisesituation.

Til gengæld rummer trygfestival.dk ingen informationer eller vejledning, når det drejer sig om mange festivalgæsters ynglingsbeskæftigelse: indtagelse af alkohol eller andre euforiserende stoffer.

\"Det kunne der også godt have været et afsnit om. Men vi skal jo starte et sted. Og det skal være en informerende side - ikke en fordømmende side\", siger Marius Byriel.

De seks store festivaler har lavet hjemmesiden i samarbejde med forsikringsselskabet Tryg.

Oversigt

    Oversigt