Nyborg i kinesisk bio-samarbejde

Nyborg Kommune ser mod øst, og har i dag offentliggjort en aftale om biogas med en kinesisk virksomhed. Den skal være med til at skabe nye, fynske arbejdspladser.

Gennem den sidste uge har den kinesiske delegation "China Energy, Conservation and Protection Group" besøgt fynske og jyske virksomheder. Formålet har blandt andet været at finde samarbejdspartnere til en aftale om biogas.

Forbrænding af madaffald

Kina har nemlig indført en lov om at madaffald skal indsamles og bruges til energiproduktion - og det er noget vi har ekspertise i i Danmark.

Blandt andet hos virksomheden Renew Energy i Svendborg, der laver præcis de biogasanlæg, som kineserne har brug for. Også andre virksomheder og universiteter skal være en del af projektet.

Samarbejdet er stadig i en tidelig fase, men der er underskrevet en udviklingsaftale, der på sigt åbner op for omsætning - og derfor også flere arbejdspladser til Fyn.

Også om ældre

Desuden er der også planer om et samarbejde mellem Nyborg Kommune og en kinesisk provins omkring ældre og sundhed. Den aftale forventes underskrevet i maj.

Oversigt

    Oversigt