Odense: Nye boliger og butikker på vej

Et nyt centerområde med erhverv, butikker og nye og gamle boliger er på vej i det nordvestlige Odense.

Det er det tidligere industriområde med den nu lukkede virksomhed Nordisk Tekstil, der skal blive til et helt nyt centerområde på i alt 22.235 kvadratmeter. Området kommer til at bestå af både boliger, butikker, kontorer, liberale erhverv, service og mindre erhverv.

Odense Kommune sender nu lokalplanen for området i høring, og i følge lokalplanforslaget skal de markante bygninger, de tidligste del af fabriksbygningen, skorstenen og elevatortårnet bevares. Men samtidig bliver det muligt at opføre nyt byggeri i tre etager til byhuse. 

I stueetagen vil der efter planen åbne en dagligvarebutik på maksimalt 1000 butikskvadretmeter, mens der i den tidligere væversal på 1. sal skal være boliger og liberale erhverv. 

 
 

Bygherren har længe ønsket at omdanne de gamle industribygninger til boliger og erhverv, men i lang tid afviste kommunen at give tilladelse til ombygningen før det nye VIVA-center i bymidten stod klart. Men i februar sidste år ændrede kommunen på den holdning, da en detailhandelanalyse viste, at butikkerne i centrum og Tarup Centeret ikke vil blive påvirket af det nye center på Rugårdsvej. 

Lokalplanen sendes tirsdag i høring i otte uger.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt