OB?s modstander topper i Spanien

-

-

/ritzau/
OB\'s modstander i UEFA Cuppen, Celta Vigo, rider videre på en succesbølge i den spanske 1. division i fodbold. Med en sejr 3-0 ude over nyoprykkerne fra Recreativo Huelva, rykkede Celta Vigo i dag op på førstepladsen i Spanien efter tre kampe.

Celta Vigo har ni point for tre kampe, to mere end de forsvarende mestre Valencia, FC Barcelona og Malaga på de næste pladser. Real Madrid og Real Betis har stadig en kamp til gode på grund af den afbrudte kamp, de spillede i forrige uge.

Real Madrid, som er nummer fem i ligaen, har seks point for to kampe, men indhenter først sit efterslæb i november, når den afbrudte kamp spilles færdig. I går vandt madrilenerne 4-1 over Osasuna, mens FC Barcelona sendte Espanyol hjem med et nederlag på 0-2. Også Deportivo la Coruna vandt 2-0 hjemme. Det var over Valladolid.

Oversigt

    Oversigt