OBs UEFA-kampe på tv

Det bliver alligevel muligt for danske fodboldfans at se den odenseanske klubs kampe på fjernsyn. DR TV har tirsdag indgået aftale med OB om at vise de internationale hjemmekampe.

-

Det bliver alligevel muligt for danske fodboldfans at se den odenseanske klubs kampe på fjernsyn. DR TV har tirsdag indgået aftale med OB om at vise de internationale hjemmekampe.

Den først kamp OB spiller bliver mod finske MyPA-47 den 29. august. 2. halvleg bliver vist direkte, mens transmissionen starter med et sammendrag af 1. halvleg kl. 21.25.

Forhandlede med TV2
OBs direktør Kim Brink var i første omgang ikke ubetinget tilfreds med aftalen, eftersom hele kampen ikke kunne vises direkte. Danmarks Radio ville ikke rykke TV-Avisen kl. 21, for at kunne sende pokalmestrenes UEFA-kampe. Istedet indledte Brink forhandlinger med TV2.

Nu er aftalen med DR imidlertid kommet på plads. I en pressemeddelelse skriver direktøren, at han er glad for aftalen, der giver OB mulighed for atter at profilere sig.
TV-aftalen gælder alle klubbens UEFA-hjemmekampe det næste år.

Oversigt

    Oversigt