Odense-firma konkurs

Skifteretten i Odense har erklæret direktør og ejer i KH Construction ApS, Torben Brandt, konkurs efter krav på tre millioner kroner for grov underbetaling af polske byggefolk.

Polakkerne renoverede millionvillaer i Nordsjælland for kendisentreprenøren Nicolai Gohs Miehe-Renard til 50 kroner i timen, mens de officielt var ansat hos KH Construction ApS i Odense. Det

skriver Fagbladet 3F.

En faglige voldgift fastslog i september i år, at der var tale om en grov, bevidst og systematisk undergravning af overenskomsten og pålagde det odenseanske firma at efterbetale tre millioner kroner.

Da Torben Brandt undlod at betale pengene, røg sagen videre til skifteretten i Odense.

Da pengene stadig ikke faldt, erklærede dommeren firmaet konkurs og udpegede en advokat som kurator.

- Det har jeg ingen kommentarer til, lyder det fra Torben Brandt, der er civiløkonom og arbejder som it- og administrationschef hos Maare Advokataktieselskab i Odense.

Det er BJMF i København, der har ført sagen. De har nu anmeldt lønkravet på 1,5 millioner kroner fra de tre polske byggefolk til Lønmodtagernes Garantifond.

- Realistisk set vil beløbet på en halv million kroner til hvert af vores tre polske medlemmer blive reduceret til omkring 150.000 kroner. Og vi ved ikke, hvor lang tid der går, før de får en del af de penge, de blev snydt for, siger faglig sekretær i BJMF Silas Grage.

Oversigt

    Oversigt