Odense med i kampen mod Bjørneklo

Kæmpe Bjørneklo skal udryddes på Fyn. Derfor iværksætter Odense Kommune nu en bekæmpelsesplan i lighed med tre andre kommuner.

Kerteminde, Assens og snart Faaborg-Midtfyn Kommuner har en vedtaget og fungerende indsatsplan mod Kæmpe Bjørneklo, og nu tilslutter Odense sig kampen mod den invasive plante.

Flere steder breder bjørnekloen sig. Problemet har været, at det kræver at kommunen vedtager en såkaldt indsatsplan for at bekæmpelsen skal være mere end frivillig.

I lighed med de tre andre fynske kommuner får både myndigheder og privat lodsejere nu pligt til at bekæmpe Bjørnekloen, så den ikke breder sig.

Opgaven er dog svær, da en overset plante kan sprede 20-30.000 frø, og derfor bliver plantet ikke udryddet på Fyn før alle kommuner har en bekæmpelsesplan.

Oversigt

    Oversigt